Error

Inkassoforløb hos Sagførerne

For at gøre inkassoprocessen så nem og overskuelig som muligt, tilbyder vi én samlet pakkeløsning til inddrivelse af dit krav. Vi følger som udgangspunkt sagen fra start til slut, og du har således kun en samarbejdspartner gennem det samlede forløb. På dette punkt adskiller vi os fra andre inkassovirksomheder, da disse ofte sender sagen videre til en advokat når sagen skal for retten.

Vi tager os altså både af behandlingen før og under en eventuel retssag, og vi handler altid i overensstemmelse med god inkassoskik.

Du kan bestille vores inkassoløsning her. Vi behandler din bestilling indenfor 24 timer. Under inkassobehandlingen holdes du løbende orienteret om næste skridt i processen.

Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at forfølge dit krav hos skyldner, skal du blot underrette os herom, senest fem dage fra du har modtaget vores mail/brev angående det næste skridt i processen.

Hvem, der i sidste ende skal bære inkassoomkostningerne, afhænger af forløbet.
Vores sagsbehandling er gratis for dig, når skyldner efter vores inkassobehandling, betaler kravet uden at gøre indsigelser. Kun i de situationer, hvor sagen skal afgøres i byretten, eller hvor skyldner ikke kan eller vil betale, skal du betale for vores sagsbehandling. Du kan se en grafisk illustration af priserne for vores inkassoydelse her.

Hos Sagførerne har vi den nødvendige viden om og erfaring med inkasso, og ved vores hjælp øges dine muligheder for at få indkrævet dit tilgodehavende væsentligt.

Udover indkrævning af dit tilgodehavende, kan Sagførerne tilbyde hjælp med andre relevante ydelser i sammenhæng med inkasso. Vi kan registrere dokumenteret dårlige betalere i RKI, samt hjælpe med effektivisering af din rykkerprocedure. Du kan læse mere om disse tillægsydelser ved at klikke på de understregede links.

Sagførerne | Telefon 8622 5500 |