Det første skridt i vores inkassoproces er, at vi sender skyldner en inkassoskrivelse. Før vi kan sende skyldner en sådan skrivelse, skal du have sendt skyldner en rykker, hvori det klart fremgår, at han har 10 dage til at betale kravet, og at der vil blive pålagt ham yderligere omkostninger i forbindelse med inkassoprocessen. Denne rykkerprocedure er væsentlig i forbindelse med vores inddrivelse af dit tilgodehavende.
Du kan læse mere om effektivisering af din rykkerprocedure
her.
I mange tilfælde vil skyldner betale kravet allerede, når han har fået vores inkassoskrivelse. Du får betalt dit krav, uden at sagen skal for retten. Vores inkassoomkostninger bliver pålagt skyldner, og du skal således ikke betale for vores sagsbehandling. Ved at vælge os sender du et stærkt signal om, at manglende betaling ikke tolereres og inkassoprocessen vil således gavne dig nu og i fremtiden.
Vores inkassoskrivelse er vedhæftet et frivilligt forlig. Hvis skyldner underskriver forliget, og altså bekræfter gælden, opnår du et grundlag for dit krav, der medfører forlængelse af forældelsesfristen fra 3 til 10 år.
Du kan bestille vores inkassoløsning
her.